- Mere end 30 hold om ugen og mulighed for selvtræning.
Vi bor Falkevej 20 i Hillerød Vest
CrossNord er en forening, hvor vi træner funktionel træning. Vi er over 400 medlemmer og vores box (træningscenter) er noget, vi giver til hinanden.
Det betyder, at stort set alt arbejde er frivilligt. Vi hjælper alle til for at få boxen til at fungere - herunder oprydning, rengøring, istandsættelses mm. Trænerne - som har forstand på funktionel træning - er også alle frivillige og er medlemmer på lige fod med alle andre i CrossNord. Trænerne træner med under holdtræning, men vejleder, retter og hepper også undervejs.
Det koster kun 149 kr./mdr. at træne sammen med os. Vi køber løbende nyt udstyr og laver forbedringer for kontingentet.
Vores box på Falkevej 20 er indrettet med >250 m2 træningsgulv, en hems med opvarmningsudstyr og sofaer, et fælles omklædningsrum, et bad klublokale med køkken og to toiletter. På hemsen kan børnene opholde sig imens forældrene træner.
Du kan blive medlem i CrossNord fra du er 15 år.
Når du er 13-14 år, kan du blive meldt ind og træne sammen med et ansvarligt medlem over 18 år.
Medlemmers børn fra 4-9 år kan benytte BørneCross-holdet gratis. BørneCross er leg og bevægelse. Der er BørneCross hver anden weekend kl. 11.15 enten lørdag eller søndag.